access-IoT: lidt om vores tanker

post thumbnail image

Internet of Things er i en rivende udvikling og markedet vokser for hver dag der går, til astronomiske 100 milliarder enheder om blot 5 år.

Sensorer er i vores hverdag, og kommer til at understøtte vores hverdag endnu mere fremover. Informationsopsamling er allerede en stor forretning i mange selskaber – vi kan næsten ikke få nok af det og datamining en af de vigtigste elementer i enhver risikovurderingsafdeling.

Om det er i et forsikringsselskab, en kommune eller hos en boligadministrator sidder vi med de samme problemstillinger: “hvordan får vi de bedste informationer, med højeste detaljeringsgrad, for færrest mulige penge, der samtidigt eliminerer de fleste og største risici.” Derfor indsamles der værdifuld data hvert eneste sekund, med et vokseværk vi indtil dato ikke har set magen til.

Vores enterprise platform indeholder en række egenskaber, der muliggør afvikling af flere brugsscenarier på den samme platform ved en horisontal integration. Det kunne være at vores Sigfox sensor registrerer en stor temperatur stigning i el-skabet i en produktionsvirksomhed. Via vores platform afleveres denne registrering til aktivering af en Z-wave sirene alarm, en Philips Hui pære begynder at blinke hos sikkerhedschefen, og el-forsyningen til dette afsnit i el-skabet afbrydes via vores platform. Alarmen udsendes via SMS og App samt til de personer der via workflow systemet er blevet defineret som henholdsvis 1. 2. og 3. kontaktniveau. Kontaktniveauet kunne være egne montører, elektrikere, og/eller fabrikschefen. Flere andre funktioner kunne også aktiveres her.

For access IoT er det at kombinere sensorenheder med et regelsæt, der anvender egen intelligens til selv at indsamle data, formidle resultatet til IoT platformen og samtidigt lære af hvordan en normal hverdag ser ud. Hvorfor…?  Fordi, når der er afvigelser fra den normale hverdag, må det enten være en godkendt årsag, eller en uregelmæssighed som skal håndteres igennem en række aktiviteter. Det kalder vi regelbaseret teknologi, der selv skaber intelligente beslutninger.

Men for nogen, er det lidt grænseoverskridende eller privatsfære forstyrrende, hvorfor er der en lovgivning på området -nemlig “persondataforordningen” som den kaldes. Og den er skrap. Den senest opdatering stammer fra december 2015 som vi har anvendt i vores praksis.

Access IoT positionerer sig inden for bestemte markedsområder. Vi leverer transparente løsninger, hvor der er en 100% gennemskuelighed på prisstrukturen. Vi leverer en åben platform, uden kontraktuelle bindinger, der lægger bånd eller begrænses til bestemte teknologier, eller protokoller.

 
læs forrige artikel: læs næste artikel: